Når chipgiganterne mødes

På årets Microprocessor Forum røbede producenterne planerne for fremtiden, og der blev lanceret nye processorer i bunkevis. Både VIA, Transmeta, IBM og Sun trak kaniner op af hatten.

Pentium 4-klon

Hvert år mødes den eksklusive klub af processorer-udviklere i den ellers jævnt kedelige by San Jose i Silicon Valley, Californien. Her løber Microprocessor Forum (MPF) af stabelen, og i løbet af tre dage midt i oktober bliver der diskuteret og udvekslet erfaringer omkring udviklingen af processorer. På MPF kommer ingeniørerne til at tale over sig, og rygterne florerer. I denne artikel samler vi op på arrangementet, der netop er overstået.

Det er processorer til hele linien af computere, der behandles på MPF, lige fra de mindste processorer i lommecomputere til de største processorer til supercomputere. MPF er også stedet, hvor producenterne prøver at vise konkurrenterne, hvem der bestemmer i biksen. Mere end tredive nye processorer bliver afsløret, og producenternes bud på den nære fremtids teknologier bliver præsenteret.

Et af de mere opsigtsvækkende rygter på MPF var VIA's planer om at designe en processor, der minder om Intels Pentium 4 og bruger samme sokkel som denne. Processoren ved navn CZA skulle følge efter den nuværende http://www.pcworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArtikelID=2744">C3-familie, der dog først gennemgår en række forbedringer og når de 1,3 GHz. CZA bliver lanceret med en clockfrekvens på 2 GHz.

http://www.transmeta.com/" TARGET="_BLANK">Transmeta løftede sløret for Crusoe TM6000, der er mere end bare en processor. Chippen har nemlig indbygget chipsæt og grafik, og den kommer til at have en frekvens på en gigahertz, når den kommer på markedet til næste år. Transmeta satser mere på lavt strømforbrug end høj ydelse, og firmaets Crusoe-chips skal anvendes i små bærbare pc'er, http://www.pcworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArtikelID=2278">tablet pc'er og http://www.pcworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArtikelID=2266">webpads.

1 GHz PowerPC

IBM lancerede en ny PowerPC-processor, nemlig PowerPC 750FX, der kommer med frekvenser på op til en gigahertz. Den nye processor bliver fremstillet med det seneste skrig inden for produktionsteknologi, nemlig 0,13 mikron kobberteknologi med brug af silicon-on-insulator og low-k dielectric. De nye teknologier kan sænke strømforbruget med op til 50 procent eller øge ydelsen med 30 procent.

PowerPC 750FX kan bruges i en række apparater, for eksempel netværksudstyr, men man kan også tænke sig processoren benyttet i Apples Mac-computere. Processoren har 512 kilobyte L2-cache, og den understøtter en busfrekvens på 200 MHz.

Mere eksotiske teknologier dukkede også op på MPF. Direktøren for et firma ved navn Primarion argumenterede for, at varmeudviklingen fra processorer ville blive et uoverstigeligt problem, når clockfrekvensen kommer over 10 GHz omkring 2005, hvis man ikke ændrer opbygningen af computere. Løsningen skulle være lyslederteknologi. I stedet for at benytte printbaner til at forbinde processoren med andre enheder, kan man bruge hurtigere optiske fibre. Dermed kan man isolere processoren, så man bedre kan forsyne den med strøm og komme af med varmen, samtidig med at man sikrer højere hastigheder for dataoverførsel til og fra processoren.

Til de små

Lommecomputerne bliver stadig hurtigere, og det kræver selvfølgelig nye processorer. Engelske ARM, der designer mikrochips til håndholdte enheder som mobiltelefoner og lommecomputere med Pocket PC, løftede lidt af sløret for den næste processor i ARM-serien. Den nye ARMv6 arkitektur er udviklet i samarbejde med Intel, Motorola og Texas Instruments. Vigtigst af nyhederne er understøttelse af SIMD-instruktioner (Single Instruktion, Multiple Data), der kan forøge ydelsen ved afspilning af lyd og video med op til otte gange. Processoren får også bedre hukommelsesstyring.

National Semiconductor lancerede en ny processor i Geode-serien. Geode GX2 er en 32-bit x86-processor med clockfrekvenser op til 400 MHz og integreret grafik. Den understøtter MMX og 3DNow!-instruktioner, og er beregnet til webpads, set-top bokse og tynde klienter. Styresystemet kan for eksempel være Windows XP.

Canadiske ATI, der ellers er mere kendt for grafikchips, præsenterede Xilleon 220, en alt-på-en-chip-løsning til set-top bokse. Chippen rummer en 300 MHz MIPS-processor, grafik, HDTV MPEG-dekoder, audio-dekoder og meget mere. Producenter behøver bare at tilsætte hukommelse, en tuner og et modem for at have en komplet set-top boks. Disse apparater, der endnu ikke har den store udbredelse i Danmark, tilsluttes fjernsynet, hvor de giver helt nye muligheder for interaktivitet.

64 bit

Vi har vi allerede skrevet om teknologien bag AMD's kommende 64-bit processor, men når man snakker 64-bit, kommer man ikke uden om Suns UltraSPARC-familie, og Sun havde da også en lille ny med til MPF. UltraSPARC IIIi, der også kendes under det hotte kodenavn Jalapeno, blev præsenteret. Processoren er beregnet til kompakte servere med mellem en og fire processorer, der bindes sammen med Suns JBUS-teknologi.

UltraSPARC IIIi skal fremstilles med 0,13 mikron kobberteknologi af Texas Instruments, og den får en megabyte L2-cache integreret på chippen. Processoren kommer til at rumme 87 millioner transistorer, men trods det store antal transistorer, vil den bruge under 60 Watt i strøm. UltraSPARC IIIi vil benytte DDR266 RAM, og den får en clockfrekvens på over 1 GHz ved lanceringen engang til næste år.

HP røbede også lidt om den kommende PA-RISC 8800 64-bit processor med kodenavnet Mako. Ifølge The Register bliver den lanceret med frekvenser på omkring 1 GHz, og lige som det er tilfældet med IBM's Power4 vil processorerne bestå af to CPU'er på samme chip. Også PA-RISC 8800 skal produceres med 0,13 mikron kobberteknologi.

Den største chipproducent af den alle er selvfølgelig ikke glemt i forbifarten. På mandag bringer vi en afsløring af Intels planer for den nærmeste fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere